Græskar

Græskar er en populær og alsidig grøntsag, som kan bruges til alt fra suppe og salat til kage og pynt. Græskar er også nemme at dyrke i kolonihaven, hvis man følger nogle simple råd. I denne blogpost vil jeg gennemgå de vigtigste trin for at få succes med græskar i din kolonihave.

Introduktion

Græskar tilhører familien Cucurbitaceae, som også omfatter agurk, squash, melon og vandmelon. Der findes mange forskellige sorter af græskar, som varierer i størrelse, form, farve og smag. Nogle af de mest almindelige græskar i Danmark er Hokkaido, Butternut, Muscat og Halloween.

Græskar er enårig plante, som kræver en lang og varm vækstsæson. Græskarplanter udvikler store blade, ranker og gule blomster, som bestøves af bier. Hver plante kan producere flere græskar, som modner i sensommeren og efteråret.

Såning

Græskarfrø kan sås direkte på friland, når jorden er varm nok, dvs. fra midt i maj til starten af juni. Man kan også forspire græskarfrø indendørs i potter eller bakker, ca. 3-4 uger før udplantning. Dette kan give et forspring i væksten og øge chancen for en god høst.

Græskarfrø skal sås ca. 2-3 cm dybt i en fugtig og næringsrig jord. Man kan blande kompost eller gødning i jorden for at forbedre jordens kvalitet. Græskarplanter har brug for meget plads, så man skal så dem med mindst 1-2 meters afstand mellem hver plante. Hvis man har begrænset plads i kolonihaven, kan man lede rankerne op ad et espalier eller et hegn.

Pasning

Græskarplanter har brug for regelmæssig vanding, især i tørre perioder. Man skal vande planterne ved roden og undgå at våde bladene, da det kan fremme svampesygdomme. Man kan også lægge et lag af halm, græs eller barkflis omkring planterne for at holde jorden fugtig og hindre ukrudt.

Græskarplanter har også brug for gødning, især når de begynder at sætte frugter. Man kan bruge en organisk gødning, som indeholder kvælstof, fosfor og kalium, og gøde planterne hver 2-3 uge. Man skal dog ikke overgøde planterne, da det kan gå ud over frugtkvaliteten.

Græskarplanter kan angribes af skadedyr og sygdomme, som kan reducere høsten eller ødelægge frugterne. Nogle af de mest almindelige problemer er bladlus, meldug, gråskimmel og frugtråd. Man kan forebygge og bekæmpe disse problemer ved at holde planterne sunde og stærke, fjerne syge eller beskadigede dele, sprøjte med sæbevand eller brændeæbleeddike, eller bruge biologisk bekæmpelse, som f.eks. mariehøns eller svovl.

Høstning

Græskar er klar til høst, når de har fået deres fulde farve og skallen er hård. Det sker typisk fra september til oktober, afhængig af sorten og vejret. Man skal høste græskar, inden den første frost, da frost kan skade frugterne. Man skal også efterlade et stykke af stænglen på græskarret, da det hjælper med at forlænge holdbarheden.

Græskar kan opbevares i flere måneder, hvis de opbevares køligt, tørt og mørkt. Man kan f.eks. opbevare dem i et skur, en kælder eller et loft. Man skal dog tjekke græskarrene jævnligt for tegn på råd eller skimmel, og fjerne dem, hvis de er dårlige.

Beskæring

Græskarplanter behøver ikke meget beskæring, men man kan gøre det for at fremme frugtsætningen, kontrollere væksten og forbedre luftcirkulationen. Man kan f.eks. fjerne nogle af de nederste blade, som skygger for frugterne, eller nogle af de svage eller overskydende ranker, som ikke bærer frugter. Man kan også fjerne nogle af de mindre eller dårligere frugter, så planterne kan fokusere på at udvikle de større og bedre frugter.

Man skal dog ikke beskære for meget eller for ofte, da det kan stresse planterne og gøre dem mere sårbare over for skadedyr og sygdomme. Man skal også bruge et rent og skarpt redskab til at beskære, og helst gøre det om morgenen, når planterne er tørre.

Brugsmuligheder

Græskar er en meget alsidig grøntsag, som kan bruges til mange forskellige formål. Græskarkødet kan spises råt eller tilberedt, og har en sød og nøddeagtig smag. Græskarkødet kan bruges til at lave suppe, mos, salat, gratin, tærte, kage, brød, muffins, syltetøj, chutney og meget mere. Græskarkernerne kan også spises, enten rå eller ristede, og har en sprød og krydret smag. Græskarkernerne kan bruges som snack, topping, krydderi eller ingrediens i brød, salat, müsli, granola og meget mere.

Græskar har mange brugsmuligheder i køkkenet og i hjemmet. Her er nogle eksempler på, hvad du kan gøre med græskar:

Du kan lave en lækker og sund græskarsuppe ved at koge græskarkød med løg, hvidløg, bouillon, fløde og krydderier. Du kan også tilsætte andre grøntsager som gulerødder, kartofler eller selleri for at gøre suppen mere fyldig. Græskarsuppe er perfekt til en kold efterårs- eller vinterdag.
Du kan bage græskarkage, græskarmuffins, græskartærte eller græskarbrød med græskarpuré, mel, sukker, æg, olie og krydderier som kanel, ingefær, nelliker og muskatnød. Græskar giver bagværket en saftig og sød smag, som passer godt til en kop kaffe eller te.
Du kan lave græskarsyltetøj, græskarchutney eller græskarpickle med græskarstykker, eddike, sukker, salt og krydderier som sennepsfrø, korianderfrø, spidskommenfrø og chili. Græskarsyltetøj er godt til ost, græskarchutney er godt til kød og græskarpickle er godt til salat.
Du kan riste græskarkerner i ovnen med olie, salt og krydderier som paprika, rosmarin eller timian. Græskarkerner er en god kilde til protein, fiber, magnesium og zink, og de smager godt som en snack eller som topping på salat, yoghurt eller grød.
Du kan bruge græskarskallen som en dekorativ lygte til Halloween eller andre lejligheder. Du skal bare skære et ansigt eller et mønster i græskarskallen og sætte et lys eller en LED-lyskæde indeni. Græskarlygten vil skabe en hyggelig og stemningsfuld belysning i mørket.